mandag den 29. august 2011

om 10 måneder -

Ser jeg min kære brormand igen. Han rejste igår, afsted til Lofoten folkehøjskole og det var med en meget stor klump i halsen og tåre i øjnene jeg gav ham et kæmpe knus igår eftermiddags inden mine forældre kørte ham til lufthavnen. Det er bare så vildt at vi ikke skal "se" ham før næste sommer, men det gør mig også rigtig glad at han skal opleve alle de fede ting som sker på skolen. Tjek den evt. ud her http://www.lofoten.fhs.no/
Det der nok var hårdest for os alle (mest Emil) var at han ikke kunne forestillesig hvor meget der sker med Lea inden han kommer hjem og han tror han vil savne hende helt vildt.
Nu håber jeg han får en fed rystesammen uge og han så finder lidt tid til lige at skype med mig når han kommer tilbage til skolen.

Her et billed fra mit arkiv, den første gang Emil og Lea mødtes.

onsdag den 24. august 2011

Sommerferie 2011 - del 2.

Nå - Anden del af vores sommerferie blev brugt i Anders´s forældres sommerhus på Djursland, og i et sommerhus på Helgenæs som vi havde lånt af nogle venner.
Da vi tog af sted havde vi planer om at besøge en af de zoologiske haver der er på djurs, en tur til Ebeltoft og kigge på den flotte gamle bydel og en masse andre aktive ting. Men det endte med et par gode lange cykelture i skoven og langs stranden, og ellers blev det meste af tiden fordrevet 200 m fra huset nemlig på stranden. Vi havde suverænt vejr og havet var dejligt at bade i. Vi gravede store huller der kom vand i og soppede i vandkanten med Lea - hun syntes vandet var for koldt at bade i. Og rent faktisk var det nok lige den ferie vi havde brug for, alt på Lea´s præmisser, alt den opmærksomhed hun havde brug for fra begge sine forældre, og tid til bare at lege. Billederne her under er fra en af vores cykelture hvor vi lige havde en pause på stranden.



tirsdag den 16. august 2011

Ny kjole

- til Lea. På Søndag skal vi til min papbedstefars 60 års fødselsdag og derfor syntes jeg da lige Lea skulle have en ny kjole.
Kjolen er syet i mørkeblå velour med lommer i pastel gul med små hvide prikker, og er kantet med mørkelilla jersey.

mandag den 15. august 2011

Fornyelse af puslehjørnet.

Var blevet træt af det lidt kedelige puslehjørne vi har til Lea. Så her i weekenden mellem kager og gæster har jeg også lige haft tid til at sy lidt og hænge lidt billeder op.
Her er resultatet. Betrækket er syet af et retro håndklæde jeg har arvet af Anders´s Mormor, hun havde en stor stak som hun alligevel aldrig brugt mere - syntes selv det er blevet godt.
Billederne er fra Bo Bendix galleri som vi besøgte på vores sommerferie.

En meget fin gave

Anders har haft fødselsdag så vi har haft gæster i weekenden - rigtig hyggeligt med boller og kage.
Der var  mange gode gaver men en af gaverne var noget speciel. I foråret var jeg til et loppemarked hvor jeg forelskede mig i en metal Falck kasse fra 1943, men den blev solgt for 500 kr. på auktion og det var jeg for nærig til. Det viste sig så senere at det var min gode venindes mormor der havde afleveret den til lopperne og hun havde endda spurgt om min veninde ville kigge tingene igennem inden hun sendte dem afsted.
Var lidt skuffet over at jeg ikke fik den, og snakkede med Anders´s farmor et par dage senere om historien. Den havde åbentbart gjort indtryk på hende for i går fik Anders en lille førstehjælpskasse fra 1936 der havde været hans oldemors - hun kunne jo ligeså godt have sine knapper i noget andet, som hun sagde.

Inden i er en sjov brugsanvisning, men tror dog at man skal holde sig til sit ny opdaterede førstehjælpskursus.


Selvom Anders´s farmor syntes det var en lidt underlig gave at komme med, så syntes jeg bestemt det er en ting der er værd at forære væk til nogen der syntes den er fin, og Anders blev også glad for den. Hun havde egentligt brugt den som kuvert til lidt fødselsdagspenge.

mandag den 8. august 2011

Billeder i mit hjem

I dag var posten så rar at komme med en fin pakke til mig som jeg faktisk lidt havde glemt jeg havde bestilt. Men blev vildt glad for den, da jeg længe har manglet nogle billeder i vores hjem. Nu pynter flamingoen i stuen og elefanterne på Lea´s værelse, så må de sidste få en plads senere. Udover disse 4 plakater havde personalet været så venlige at sende en Per Arnoldi plakat fra de nye elefanthus´s åbning i 2009 - en flot blå plakat i typisk Arnoldi streg.

Plakaterne er fra Zoo i København og er genoptrykninger fra omkring 1920-40.

Sommerferie 2011 - del 1.

Det her bliver så mit første rigtige indlæg på bloggen. Jeg vil gerne fortælle lidt om nogen af de fede oplevelser vi har haft i løbet af vores sommer, delt op på lidt forskellige indlæg.

I år har vi holdt vores ferie i Danmark, og har besøgt Samsø, Gjerrild på Norddjurs og Sletterhage, plus en masse andre ting ind i mellem. Det har været dejligt at opleve forskellige sider af den danske natur og så har vi været meget heldige med vejret.

Vi begyndte vores ferie i uge 27, med en uge på spejdertur med hele gruppen. Vi var på Samsø og her boede vi i telt på en mark uden noget som helst af hverdagens luksus.

Vores største udfordring var nok at vi havde valgt at tage afsted på cykel, med cykelvogn, barn og en hulens masse udstyr. Men det lykkedes at få alt med selv et badekar til Lea. Vi fik desværre ikke taget noget billed af optoget men det har været noget af et cirkus da vi kom rullende.

En af dagene valgte vi at bruge på Naturskolen Samsø, hvor vi sejlede joller og stangede hesterejer og andet sjovt fra havbunden. Alle var bidt af aktiviteten og både børn og voksne forsøgte sig som rejefangere - nogen med bedre held end andre. Naturskolen er helt klart et besøg værd.














Men imponerende nok fik vi faktisk samlet nok store rejer til at koge to gryder på trangiaen, og alle 50 man kunne smage.

søndag den 7. august 2011

Min blog er igang

Nu er har jeg endelig efter lange overvejelser oprettet en blog