søndag den 25. september 2011

På æblerov i naboens have.

Lørdag var vi til begravelse, vi holdte den sidste familieforsamling for min farmor. For mig var det meget formælt, jeg havde sagt farvel i søndags da vi lagde hende i kisten og sang hende ud af plejehjemmet. Jeg havde meget svært ved at forholde mig til at det var hende der var der i kapellet og som jeg var med til at bære ud i rustvognen. Men det var en fin afslutning på et lang liv, det var den helt rigtige rækkefølge for familien at miste et medlem - selvom det bliver et savn for os alle.
Da vi kom hjem trængte vi bare til en tur i skoven, og vejret var bare dejligt og mildt efterårs-agtigt. Vi gik på æblerov i naboens have, naboen er alligevel aldrig hjemme og jeg tror ikke en gang han er klar over han har tre store æbletræer længst væk i parken. Vi har nemlig en lidt speciel nabo, og bor ved siden af Frijsenborg slot. Stedet er fantastisk og jeg ville ønske at stedet kunne fortælle historier om gamle Grever, Grevinder og HC. Andersens besøg på slottet. Men alle sporene i den gamle park fortæller alligevel noget.

Her er et billed fra vores stue vindue.


Æblerne fra vores rov var vildt lækre og fuld af sødme og æblesmag.



Når ja og så kom vi også forbi mindst 15 store kastanjer så kurven under klapvognen var fyldt med efterårets små brune vidundere.

mandag den 19. september 2011

Igår græd himlen i dag skinner solen

Igår søndag den 18. september kl. 7.34 døde min farmor hun blev 83 år gammel. En varm kvinde som i hele sit liv har været samlings punkt og leder af vores store familie. Hun var så heldig at have 4 børn, 11 børnebørn og 16 oldebørn plus en masse dejlige svigerbørn, svigerbørnebørn og svigeroldebørn.
Forløbet indtil igår har været meget langt og det kom ikke bag på os at hun hun sov stille, derimod var det en lettelse at hun fik fred. Hun var skrumpet ind til ingenting og da jeg lørdag aften/nat sammen med mine forældre sad hos hende, var jeg ikke i tvivl om at hendes liv var hastigt på vej mod en slutning. Kredsløbet var voldsomt i forfald, hun var kold og hænder og fødder var blå. Samtidig mens hun lå der og sov så hun så gammel ud og hvis ikke jeg vidste det var min farmor der lå der i sengen, havde jeg ikke haft nogen ide om at det var hende, min rigtige farmor var allerede væk, nu var det bare hendes hylster der skulle slukke.
Nu er hun væk - og ikke mindst familiens eneste samlingspunkt. På lørdag samles familien en sidste gang, men ikke denne gang for at fejre som så mange gange før, men for at mindes hendes store familie hjerte og sige et sidste farvel.
Så det det sidste døgn har været hårdt og godt på samme tid og da vi kørte hjem igår var vi enige om det havde været en god slutning. Men da vi kom hjem og skulle lufte hunde var min gamle hund helt mærkelig virrede med hovedet og kunne ikke holde balancen. Han var 14 år så han var gammel, men samtidig har han været en del af vores familie i så mange år. Vi kørte ham til dyrlægen og han fik noget at sove ind på, for dyrlægen mente det var det eneste rigtige at gøre. Så for anden gang inden for 12 timer tog vi afsked med et kært familiemedlem, og vi sendte farmor og batman i himlen sammen, hvilket min farmor ville have været glad for hvis hun vidste - Så ja man må tage hunden med sig ind i himlen!
Men jeg er træt og håber og ber´ til at vi de næste mange mange år ikke skal tage afsked med nogen vi holder af, for det gør ondt. Tanken om vi ikke længere skal ses, og at ingen er udødelige rammer hårdt.

tirsdag den 6. september 2011

Min nye kaffe-bænk

Jeg har længe ønsket mig en bænk der kunne stå foran vores gamle hus hvor man kunne side i aftensolen og drikke en kop kaffe, men jeg har simpelthen ikke kunne finde en jeg har kunnet li´ eller har villet betale for. Så bygger man da bare en selv - Selvfølgelig!
Vi gik i skoven og hentede 10-15 pinde af 4 meters længde og en diameter på ca. 7cm. Fandt skruer, økse og sav frem og byggede dette vidunder. Vi har fået meget forskellige reaktioner på den, så enten syntes man den er flot eller også er det nok lidt for mærkeligt. Bænken er utrolig solid og kan forhåbentligt stå i vores have de næste mange år.




      

Sensommer og store vandpytter

Bladene på træerne uden for vores hus er nu ved at blive mere og mere gyldne, men her er bare så smukt. I weekenden har vi endnu engang nydt det gode vejr og gynget i træerne og haft bål i haven. Men da vi kom hjem fredag var havde det regnet rigtig meget og mens Anders og jeg tog varer ind fra bilen fandt Lea den største vandpyt i hele gården, hvor det ikke havde været nok med gummistøvler til over knæet - men pyt for det var rigtig sjovt.
Jeg har været tilbage på skolebænken en uge, og kors hvor er det hårdt. 28 lektioner på en uge, undervisning fra 8.20 til 15.45 hver dag plus to timers kørsel - så weekenden skulle bruges på Lea og afslapning. De næste 6 uger er heldigvis ikke helt så tætpakket med undervisning så her bliver der også lidt tid til alle de andre ting jeg også gerne vil nå!
Men her er et par gyldne øjeblikke fra weekenden.

Her også lige et billed af mig og Lea på en sten i en meget gammel park.
Lea plukker små bær fra en tjørn.

Lørdag sluttede vi med bål i haven.