mandag den 27. februar 2012

Dejlig krea-weekend

Denne weekend har jeg stort set overladt Anders og Lea til sig selv og brugt tiden sammen med gode gamle veninder og forhåbentligt nogle nye. Lørdag blev brugt med symaskinen og med masser af te, sladder og gode råd til to søde (næsten) nybegyndere ved maskinen. De ville ikke med på bloggen - det er også helt okay, så der er bare lidt detalje billeder her fra. Der blev syet baby udstyr og er sikker på at dem gaven var til bliver rigtig glad for de smukke sager. Jeg syede endnu et par bukser til Lea, men hun har dem på i dagplejen i dag, og har ikke lige fået dem fotograferet. Men de er syet i den mørke demin med blomster lommer og den pink rib. Vi hyggede os og det blev da også ret sent inden jeg kom hjem.

Søndag havde jeg meldt mig til et blogtræf arrangeret af Pia og Pernille, i Silkeborg. Jeg må ærligt indrømme at jeg var noget nervøs da jeg kørte hjemme fra, dog helt uden grund for det var da nogle fantastiske søde og utrolig kreative piger og det var rigtig inspirerende at være sammen og udveksle ideer og erfaringer. 


Takker alle for en dejlig søndag :-)  

 

fredag den 24. februar 2012

70´er bukser med stjerner

Har syet bukser til Lea

Lommerne sidder altså lige højt selvom det ikke ser sådan ud :)





mandag den 20. februar 2012

En lidt morgen sur ugle

Her til morgen fik Lea sin ugle kjole på - men hun var lidt morgen sur og kunne ikke helt stå stille, så beklager billedkvaliteten :-)


fredag den 17. februar 2012

Min islandske strik

Nu er den færdig. Mit første strikke projekt til mig selv - og er nogenlunde tilfreds :-) Men øvelse gøre mester...
Den er strikket i ren uld på pind 6. Opskriften har jeg fundet på nettet men har ikke kunnet finde den igen så kan desværre ikke dele et link.


Så fik i også lidt af mig med på billedet.

torsdag den 16. februar 2012

Stof Origami - Blomst

Har fundet nogle gamle håndarbejdsblade fra sidst 80 først 90´erne, der var ikke så mange mønstre jeg syntes jeg kunne bruge til noget men denne lille skønhed fangede mit øje. Blomsten var sat på som pynt på en taske, men jeg vil også gerne lave dem og pynte diverse hårspænder osv.



Her er den første udgave - den skal lige passes til i målene så vil jeg dele en DIY med jer senere.

tirsdag den 14. februar 2012

Mere grønt - TAK.

Her hjemme har vi bestemt os for at fjerne kød som ingrediens i vores aftensmad i en periode, for at blive noget bedre til at få masser af grønt i retterne. Her til aften fik vi spinat pirogger med perlespelts-risotto og tomat tapenade. Det var lækkert - så vil gerne lige dele en af opskrifterne med jer.



Ca. 15 stk.

Dejen er lavet af følgende -
50 g smør
350 g fuldkorns hvedemel
100 g fuldkorns hvedemel
25 g gær
2,5 dl lunken vand
1 æg
1 tsk salt
1 tsk paprika

Smuldr smøret i melet og bland salt og paprika i. Opløs gæren i lunken vand og hæld det i dejen og tilsæt et æg. Herefter æltes dejen smidig og glat herefter skal den hæve ca. 1 time

Fyldet blandes af følgende:
450 g frisk spinat
200 g hytteost
150 g revet ost
½ presset hvidløg
Revet muskat
½ tsk salt

Spinaten koges mør og skylles under koldt vand, men det behøver ikke afkøles helt. Herefter presses lidt af væden ud af spinaten og den hakkes. Spinaten blandes med resten af ingredienserne.

Dejen rulles ud i ca. ½ cm tykkelse og skæres ud i firkanter af 15x15 cm, fyldet lægges på midten og dejen foldes til trekanter og kanten foldes rundt så fyldet ikke flyder ud.

Piroggerne pensles med æg og bages i ca. 10 minutter

tirsdag den 7. februar 2012

Det er aldrig for tidligt at komme i gang - vel? :-)




Det er bare hyggeligt når man kan hjælpes ad.

søndag den 5. februar 2012

Inspiration til fastelavns kostumer

I år har jeg selv syet kostume til Lea, og hun skal være en Ugle. Jeg er blevet inspireret af de skønne fugle vinger lavet af hende her. Men når man kun er 2 år så er jeg ikke helt sikker på man er vild med at få bundet noget rundt om halsen som hænger og flagre når man bevæger sig - i hvert fald ikke ret lang tid af gangen. Så derfor besluttede jeg mig for at sy en ugle kjole til Lea, og inden fastelavn tror jeg også jeg skal have lavet et par briller til hende.



Sidste år havde Faster Anne syet et jordbær kostume til Lea - og hun kan faktisk stadigvæk passe den. Til dragten er der en jordbær hue med stilk på toppen.


Så det var lidt inspiration her fra, håber andre kan få gode ideer til festlig udklædning til ungerne - det er altid sjovt med hjemmelavede ting og sager.

God fornøjelse med kostumerne derude

Hæklet sofapude - DIY

Jeg er ved at skifte alle mine sofapuder ud. Den første er blevet til denne hæklede pude. Der er brugt i alt 5 nøgler fra søstrene (en pr farve) til en pude der måler 38*38 cm



Hvis du skulle have lyst til at lave en magen til er her en ultra kort vejledning.

Jeg startede med at hækle luftmasker til den hæklede "snor" var ca. 5 cm længere end monterings puden bred. Herefter har jeg hæklet fastmasker tilbage af alle luftmaskerne, og vendt og fortsat på den anden side af luftmaskerne sådan at der bliver hæklet en "pose". Sådan har jeg bare fortsat med at hækle rundt indtil hele nøglet var brugt op, og derefter startet på en ny farve. Da betrækket passede på puden syede jeg det sammen med monterings puden i. Voila