søndag den 18. marts 2012

Mere end bare en tomat suppe

Grønsagerne er blevet et hit her hjemme og vi savner faktisk ikke rigtig kød, men hvis vi er i byen og spise, spiser vi selvfølgelig det der bliver serveret. Vi har ikke fået kød her hjemme en eneste gang i ca. 4 uger nu, og det er rigtig godt.

Her er en opskrift på en tomat suppe der mætter rigtig godt og kan spises af både store og små.


Du skal bruge:
2 dåser flået tomater
1 stort løg
1 fed hvidløg
2 store gulerødder
1 persille rod
1 gul peber
½ dl grønne linser
1 porre, deles i 2 stykker, den hvide del kommes i suppen med det samme, toppen (det grønne) gemmes.
1 boulion terning
1½ dl piske fløde (kan undlades men det vil være en skam :-)
1 tsk paprika
1 tsk karry
1/4 revet muskat nød
Chili, Salt og Peber efter smag

Grønsagerne ordnes og skæres i mindre stykker svitses hurtigt i olie sammen med linserne, men uden at grøntsagerne bliver brune. Herefter hældes der tomat og ca. 3-4 dl vand på grøntsagerne sammen med 1 boulion terning og krydderier. Den grønne del af porren snittes fint og lægges i koldt vand. Grøntsagerne skal simre til de er helt møre, herefter blendes suppen cremet og lækker. Put de fint snittede porre i suppen, sammen med en piske fløde. Spæd evt. op med lidt ekstra væske hvis suppen virker for tyk. Varmes og smages til.

Serveres med creme fraiche eller hytteost

Ingen kommentarer:

Send en kommentar