onsdag den 13. februar 2013

Forbrugsfri Februar - Vasketøjskurv

Efter en indflytning i et nyt hjem mangler man mange ting og sager, og vi mangler i den grad en vasketøjskurv til vores soveværelse. Har kigget mange steder men syntes enten de var for dyre eller ikke lige min stil, så derfor blev denne bolig ting en del af februars udfordring.

Se venligst bort fra manglende fodlister og dørgerigter :-)

Den er syet af noget tykt bomulds lærred og afstivet med træ rundpinde og metal bånd. I toppen er den pyntet med sort og neon farvet bånd. Der er bare et problem - der kan være ret meget i den :-)

Hvis du skulle være blevet inspireret til selv at sy en er der brugt 1,5 m (150cm bredt) til selve posen, 5 m kantebånd til montering af stivere ligesom i et corsage, 4 Ø7 mm træ rund-pinde a 1 m, 150 cm bøjeligt metal bånd og 1,5 m af hver af båndene.

Bunden er 49 cm i diameter, og det rektangel der syet til cylinderen er 150 cm bredt og 110 cm højt. Først syede jeg 4 stykker kante bånd a 1 m på så der kunne puttes træ rund-pinde i jævnt fordelt over de 150 cm. Så syede jeg den som en cylinder og lagde et stykke kante bånd over syningen så den få en finere finish. Båndene er syet på så når kanten bukkes ned gemmer den toppen af stivere og syninger. I toppen er der syet en løbegang hele vejen rundt til at montere et metal bånd i for at holde kurven åben selvom den er tom. Herefter monteres bunden og stivere og vasketøjskurven er klar til brug.

8 kommentarer:

  1. Det er da VILDT FED!!!!! du er bare super god til at finde på og sy.
    psst - jeg er "tilbage" i blogland og glæder mig sådan til at følge dig igen!!!

    SvarSlet
  2. Super fin. Jeg har også været på jagt og har heller ikke kunnet finde nogen så måske jeg bare selv skulle gå i gang :)

    SvarSlet
  3. Tak - den er faktisk ret nem at gå til så når materialerne er i huset er det maks. 2-2½ times arbejde. Så det er bare at komme igang :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er den fed :) Det er næsten en skam at vi ikke mangler vasketøjskurve herhjemme :)

    Kh Eva-Maria

    Har du kigget forbi min Give Away? :)

    SvarSlet
  5. Sikke en fin kurv! Jeg har det ligesom dig; synes virkelig heller ikke jeg kan finde nogen. Måske man bare skal sy en selv :-) Er du stadig tilfreds med designet eller var der noget du ville have lavet om?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kræver nok noget mere afstivning end det jeg havde i i første omgang - måske skal den have et foer af noget materiale som er mere stift, og så stadig have løbegangene til rundstokkene. Vi bruger den stadig her hjemme den er dog bare flyttet til et andet sted i huset :-)

      Slet