torsdag den 31. januar 2013

Forbrugsfri Februar - Jeg tager udfordringen op!

Så at Cecilie og Leizy vil have en forbrugsfri februar, og jeg syntes det er en eminent god ide og hoppe med på trend. Har tendens til at få købt en del ting og sager som kommer til at ligge længe inden de kommer rigtig i brug - og måske kommer de det aldrig. Så jeg er med... Lad det være en måned hvor fokus kommer på hvad der egentligt er nødvendigt at have i sit liv!


Der må kun købes absolutte nødvendigheder!
Ingen tøj, krea sager, bolig ting og generelt forbrugsgoder. 
Tør du også være med?

torsdag den 24. januar 2013

Knapper

I går modtog jeg en lille pakke der kom helt fra Israel - og tænk det er kun 7 dage siden jeg bestilte dem. Her er de - små skønheder som skal bruges til lækre strik bluser.


Der er lidt flere en dem jeg har vist her men er ved at lave en strik cardigan til mig selv på pind 2,5 og den vil jeg gerne gemme og vise frem når den er helt færdig.

Her hjemme er vi ved at være på den anden side af en meget stresset start på året. Jeg har ikke flere eksaminer, vi er næsten klar til at aflevere vores gamle lejlighed, Lea er blevet noget gladere for at komme i børnehave og vi har næsten styr på ombygningerne i vores nye hus. Der kommer billeder - både før og efter, men der går lige lidt endnu.

God torsdag der ude :)

mandag den 7. januar 2013

Godt nytår

Ja - kun 7 dage forsinket kom der en lille hilsen fra mig. Har faktisk ikke en gang fået ønsket god jul for før vi vidste af det var den gamle dame som vi købte hus af, klar til at flytte ud af huset så vi kunne overtage. Det har været den hårdeste jul i hele mit liv, vi har knoklet, slidt og slæbt så randerne under øjnene var sortere end sort.

Huset overtog vi den 14 december og vi gik i gang med det samme, de forfærdelige mix af farver og gamle tæpper skulle bare ud. Vi flyttede vores seng ind i huset den 28. december kl. 22.15 så vi kunne arbejde selvom Lea skulle sove og 1. januar var vi klar med ny istandsat stue, soveværelse, køkken alrum og Leas værelse - og vi har klaret alt selv med lidt hjælp fra venner og familie.

2 januar 2013 klokken 9.00 gik jeg til årets første eksamen og onsdag og mandag følger endnu et par stykker. Samme dag startede Lea i børnehave, og jeg må ærligt indrømme at jeg syntes det er rigtig svært og at min lille pige måske ikke får den hjælp hun har brug for. Men det er en god børnehave og der er nogle gode pædagoger men det er også bare rigtig institutions miljø. Så jeg syntes det er svært :-( Så derfor har der været helt stille på bloggen, jeg har ikke svaret på kommentarer eller fået læst med på nogen blogs, men jeg lover jeg vender tilbage.

Som alle andre har vi i store træk også planer for 2013, mest af alt har vi en masse ting vi gerne vil gøre ved huset, det skal blive vores lille oase med plads til fred og ro i vores hektiske hverdag. Jeg skal have lavet min bachelor og er færdig i starten af juni og så skal vi have rigtig sommerferie uden jeg skal være træt af at om lidt skal jeg i skole igen - for jeg glæder mig rigtig meget til at være færdig :-) Og så alt det vi ikke ved noget om endnu - vi glæder os!