om mig

Min familie er det mest vigtige i mit liv, jeg elsker at bruge tid sammen med min kæreste og vores datter fra januar 2010. Derudover har jeg også et meget tæt forhold til mine forældre og min bror.

Jeg har altid været glad for naturen og bruger stadigvæk meget tid under åben himmel. Før vi fik barn var det de vilde naturoplevelser vi søgte, og klatrede på klipper i Sverige, Tyskland, Østrig og hvad Danmark nu har at byde på af betonmure og jernbanebroer. Dette har resulteret i at vi har os en lækker samling af godt friluftsgrej, som vi bruger så ofte så muligt men på en lidt anden efter lillepigens ankomst.

Jeg er en kreakvinde, og når tiden ellers tillader det syr, maler og hækler jeg og nusser med smukke ting og sager. Den første symaskine fik jeg i konfirmationsgave, men den var brugt og resultaterne var som ofte elendige. For et par år siden gik den op i røg og flammer - bogstaveligt talt, og jeg blev beordret til at investere i en ny, og siden da er resultaterne kun blevet bedre.

Jeg har en drøm om at blive rigtig god til at tage billeder, og derfor slæber jeg næsten altid rundt på en klods af et spejlreflekskamera, med diverse udstyr til alle situationer, selvom familien ofte prøver at overbevise mig om at et almindeligt digitalkamera også kan tage gode billeder og at det er nemmere at have i lommen. Sidst nævnte kan jeg kun give dem ret i men har så mange ting og sager i forvejen at lidt fra eller til ikke gør nogen forskel.

Til dagligt studerer Global Management og driver en produktionsvirksomhed. Jeg holder af at skabe ting og få ting til at fungere, derfor ligger hoveddelen af mine kræfter i udviklingsafdelingen.